FORENINGEN DIGITAL BALANCE
Digitaliseringen er kommet for at blive
Vi lever i et af de mest digitaliserede lande i verden, og det er vigtigere end nogensinde før, at kunne trække stikket og bevare balancen mellem det analoge og det digitale.
VORES MISSION
EN SUNDERE DIGITAL BALANCE FOR ALLE
Vi er en frivillig forening, der arbejder for, at flere mennesker skal kunne trives i en hverdag, hvor skærme og digitale vaner i stigende grad får indflydelse på vores liv. Vi forsøger at fremme digital balance og mental trivsel gennem fællesskaber, oplysning og konkrete indsatser, der forebygger negative følgevirkninger af uhensigtsmæssig digital adfærd og skaber mere plads til nærvær, analoge alternativer og fysisk aktivitet.
Læs vores vedtægter her!
Oplysning og forebyggelse
Vi skaber opmærksomhed om digitale vaner og de udfordringer, der kan opstå, når skærmen fylder for meget.
Fællesskaber og alternativer
Vi styrker nærvær, de gode relationer og analoge fællesskaber, der giver plads til ro, deltagelse og fysisk aktivitet.
Mennesket først
Vi udvikler og iværksætter indsatser, værktøjer og projekter, der muliggør den digitale balance i hverdagen.
VORES FOKUS
HVAD MENER VI MED DIGITAL BALANCE?
Digital balance handler for os ikke om at være imod digitale teknologier. Tværtimod! Blandt vores medlemmer og i vores bestyrelse er der både gamere, digitale entusiaster og mennesker, der på forskellig vis bruger teknologi aktivt og med stor glæde i hverdagen. Vi anerkender de mange muligheder, som digitale teknologier giver os for læring, socialt fællesskab, kreativitet, underholdning og meget mere.
Samtidig er vi dog bevidste om, at sådanne teknologier også indeholder faldgruber. Hvis vi ikke forholder os bevidst til, hvordan vi bruger dem, kan det påvirke vores trivsel, relationer, opmærksomhed og mentale sundhed negativt.
For os betyder digital balance derfor, at alle skal have mulighed for at leve et liv, hvor man kan tage det bedste med fra det digitale uden at miste forbindelsen til det, der også gør os til mennesker: behovet for at føle os kompetente, for autonomi og for at høre til, altså oplevelsen af, at vi er gode til noget, kan handle ud fra egen vilje og intention, og betyder noget for andre.
STEMMER
Hvorfor vores arbejde betyder noget
OMFANG OG KONSEKVENSER
NÅR DET DIGITALE TAGER OVER
Digitale teknologier fylder stadig mere i hverdagen. For de fleste er de en naturlig og positiv del af livet, men for nogle kan brugen udvikle sig til problematiske mønstre, der påvirker trivsel, relationer, skole, arbejde og helbred.
Forskningen peger på sammenhænge mellem problematisk digital adfærd og blandt andet angst, depression, social isolation, søvnproblemer, familiekonflikter og dårligere skole- eller arbejdspræstationer. I alvorlige tilfælde ses også sammenhænge med selvmordstanker og andre alvorlige livskonsekvenser.
Resultaterne varierer dog betydeligt, fordi området præges af forskellige definitioner og måleredskaber. En international metaanalyse fra 2022 fandt forekomster af digitale afhængigheder fra 0,5 % til 84 %, afhængigt af målemetode.
Derfor arbejder Foreningen Digital Balance for mere forskning, bedre forebyggelse og stærkere behandlingstilbud. Målet er mere viden, bedre vilkår og relevant støtte til mennesker, der lever med digitale afhængigheder og deres konsekvenser.
- Smartphone afhængighed26.99%
- Social medie afhængighed17.42%
- Internet afhængighed14.22%
- Cybersex afhængighed8.23%
- Gaming afhængighed6.04%
- Cannabis afhængighed4.6%
- Alkohol afhængighed3.7%
VÆR MED
Hjælp os med at gøre en forskel
Sammen kan vi sikre forskning, politisk indflydelse og bedre behandlingstilbud til dem, der har brug for det. Hver krone og hvert medlem flytter os tættere på målet.