ET HISTORISK PERSPEKTIV

FRA ARKADEHALLER TIL ALGORITMER

Den tidlige begyndelse
Allerede i 1980’erne begyndte man at undersøge de potentielle konsekvenser og afhængighedsmekanismer ved digitale teknologier. Nogle af de tidligste studier omhandlede arkadehaller, hvor forskere observerede unge spillere og begyndte at anvende begrebet "afhængighed" i akademiske tidsskrifter for at beskrive deres adfærd. Man konkluderede, at nogle brugere ofte prioriterede arkademaskinerne så højt, at de ofrede nødvendigheder som mad, tøj og sociale aktiviteter for at finansiere deres spil.

I starten af 1990’erne udviklede den britiske forsker Tim Berners-Lee the World Wide Web, og gjorde derved internettet bredt tilgængeligt for offentligheden. (Cern, ?) Få år senere begyndte man at forske i det nyetablerede begreb internet addiction, (Young, 1996) der siden da er blevet et parablybegreb, der dækker over alle typer af digitale afhængigheder, heriblandt gaming, sociale medier, online gambling, pornografi m.m.

Etableringen af behandlingstilbud
Udbredelsen af internettet tvang verdenssamfundet til at reagere. Fra slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne begyndte flere lande at etablere særlige forebyggelses- og behandlingstilbud rettet mod digitale afhængigheder. Allerede i 2001 diagnosticerede München Universitets psykiatriske afdeling patienter med internet addiction, og i 2002 etablerede Sydkorea det første statsstøttede center for forebyggelse af internet addiction. I USA modtog psykologen Hilarie Cash sin første patient med gamingafhængighed i 1994, åbnede et ambulant behandlingstilbud i 1999 og etablerede i 2009 døgnbehandlingen reSTART Life. Udviklingen peger på, at digitale afhængigheder relativt tidligt blev mødt som et behandlingskrævende problem internationalt, længe før området var fuldt diagnostisk og politisk afklaret.

Nogle lande, særligt Kina, reagerede imidlertid med langt mere vidtgående og voldsomme tiltag. Fra 2002 blev der etableret rehabiliteringsklinikker for internet addiction, ofte med fokus på gaming, som i kinesiske medier blev beskrevet som “elektronisk heroin”. Flere af disse institutioner anvendte disciplinerende behandlingsformer såsom fysisk afstraffelse, obligatorisk militærtræning og i visse tilfælde elektrochok.