OM OS
BAGGRUNDEN FOR FORENING
Foreningen Digital Balance (FDB) blev stiftet i november 2024 af en gruppe mennesker, der så et stigende behov for forskning, anerkendelse og behandling af onlineafhængighed i Danmark. Baggrunden for foreningens oprettelse er personligt forankret, da vores forperson, Mathias Andersen, på nært hold har set de alvorlige konsekvenser, som digitale afhængigheder kan have. I 15 år var han vidne til en nær pårørende, som kæmpede mod afhængigheden uden adgang til den nødvendige støtte og behandling.
Denne erfaring blev drivkraften bag foreningens vision og arbejde, hvilket resulterede i, at han sammen med et hold af topmotiverede hmm stiftede foreningen.
BESTYRELSEN
MENNESKERNE BAG FORENINGEN
Læs mere om vores bestyrelsesmedlemmer nedenfor:

Forperson
Mathias Andersen
Mathias er uddannet socialpædagog med profil i social innovation og socialt entreprenørskab. Han har i 2025 færdiggjort instruktøruddannelsen i Mindfulness-Based Relapse Prevention (MBRP) og blev i 2026 uddannet DAT-terapeut i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT).
Han har en dyb forståelse for afhængighed, både fagligt og personligt, og har gennem egne erfaringer opnået en særlig indsigt i de mekanismer, der former afhængighedsadfærd. Han er en engageret fortaler for 12-trins fællesskaber og arbejder for at skabe rum, hvor mennesker kan finde støtte, forståelse og fællesskab på deres vej mod et mere meningsfuldt liv. Siden 2021 har han haft særlig fokus på onlineafhængighed, og i 2023 afsluttede han et innovativt eksamensprojekt om online gaming-afhængighed, som har dannet grundlag for hans videre arbejde med emnet.

Næstforperson
Sebastian Magne Vinther
Sebastian er uddannet pædagog med profil i social- og specialpædagogik og har arbejdet inden for området siden 2018. Han har i flere år integreret teknologiske elementer, såsom virtual reality, i sin pædagogiske praksis. For at styrke sin viden og sine kompetencer på området er han i gang med en kandidatuddannelse i it-didaktisk design ved Aarhus Universitet, hvor han skriver speciale om gamingafhængighed og behandlingen deraf.
Sebastian er bevidst om de potentielle faldgruber og negative konsekvenser, digitale teknologier kan medføre, men ser samtidig det store positive potentiale, de rummer. Han har oplevet begge sider af spektret, både personligt og professionelt. Det er bevidstheden om, samt interessen for, denne dikotomi, der skaber grundlaget for hans interesse for det arbejde, som vi laver i FDB.

Sekretær
Annabell Joy Nielsen
Annabell er foreningens sekretær og er vant til at arbejde med mennesker på daglig basis. Annabell er en del af den "digital indfødte" generation og derfor bidrager hun med et vigtigt og ungt perspektiv på teknologiens rolle og social afhængighed.
Hun har på egen hånd oplevet udviklingen af sociale medier i løbet af sin opvækst da det har haft en større rolle i forhold til andre generationer og har derfor selv mærket de afhængighedsskabende mekanismer. Hun har desuden en stor passion for gaming og kender alt til de mange timer foran skærmen. For at styrke sin faglighed yderligere, starter Annabell på uddannelsen som specialpædagog til sommer på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.

Kasserer
Karoline Disa Vinther
Karoline er uddannet digital konceptudvikler og arbejder til daglig med teknisk support. Hun har erfaring inden for det tekniske område fra tidligere stillinger som Product Manager, hjemmeside designer, og QA og Release Manager. Tidligere legede hun med tanken om at uddanne sig til bogholder og har en sommer arbejdet med regnskab.
Karoline har to sønner og er meget bevidst om den rolle, det digitale spiller i, især, ungdommens hverdag. Hun har observeret, hvor negativ påvirkning for meget digital tilstedeværelse kan have, men samtidig hvordan det kan skabe et sammenhold og andre typer af relationer. Det er et ønske om at hjælpe andre med at finde balancen, der har ført hende til bestyrelsen i FDB.